I dag sner det over Sct. Bendts kirke her i Ringsted ligesom i Valdemar Rørdams lange digt "Berengarias Fletning" fra 1915, som begynder således:
Et snefog hvirvler over kirkegården.
Igår viol. Nu stormer det; det sner.
Underligt lysfyldt. Vild og mild er våren.
Snesvøbt blandt grave danser hun og ler,
den lette sol-mø. Og i trodsigt lune
ridser og sletter hun sit væsens rune.
Men roligt rejser midt i hvirvelvejret
kirken sit korshvalvs høje helgenskrin;
de skarpe sider under sol-sneskæret
funkler så rødt som skårne i rubin.
Jeg vader dristigt mod portalens driver:
"Luk op, Sankt Bent! Jeg søger det der bliver."
I digtet beskriver Rørdam, hvordan han går gennem kirken, hvor "Saga sit stenbryst over konger hvælver" og hvor fordums storhed manes frem. Til sidst ender han ved montren med dronning Berengarias fletning, som blev taget op af hendes grav i 1855.

Her bryder digteren ud i gråd:
I dette glasskrin, adskilt kun ved glaret
her fra min hånd, ligger en kvindes hår,
en fyldig fletning, underfuldt bevaret
hos død og mulm i syvsindhundred år,
blot sælsomt sprøg og som et tolvværk bleget –
Med denne fletning har kong Volmer leget.
Tit har han løsnet disse tunge knuder
snoning for snoning ved alkovens væg
og tynget lykkelig de hvide puder,
idet han sænkede sit gyldne skæg,
sin røde mund dybt ned i lokke-mulmet,
for sødt at finde hvad derunder svulmed.
Det er den skønne Berengarias fletning,
den onde dronning Beengjærds ravnelok,
lig hampen bleget af den lange tvætning
i dødens flod – dog endnu mægtig nok.
Den fletning har jeg her i mine hænder
og græder ved det, græder, så det brænder.
Berengaria eller Bengerd var Valdemar Sejrs anden dronning og portugisisk prinsesse. Hun har fået et skrækkeligt eftermæle, uden at det er til at sige om hun har fortjent det. Folkevisen kalder hende "så besk en blomme". Hendes sønner Erik, Abel og Christoffer splittede riget i deres indbyrdes kamp, men det var hun næppe ansvarlig for.
Valdemar Rørdams eftermæle blev heller ikke det bedste, efter han valgte den forkerte side under besættelsen. Der findes ikke ret meget af eller om ham på Nettet, men hele digtet om Berengarias fletning er lagt ud af Nomos, sammen med en lang række tekster, der "skal afspejle dansk identitet, fædrelandskærlighed, kulturhævdelse, nationalt sindelag og selvværd gennem tiderne."