Anes blog

Den før omtalte Frederik II kan ses her som buste. Man kan endda snurre ham rundt. Det er Rosenborg Slot, der har lavet en webudstilling med kongedragter fra og med Frederik II til Margrete II. Flot og sjovt og lærerigt. Og så kan man gå på opdagelse på slottet her. Meget praktisk, når man bor i Jylland.

Jeg har længe haft lyst til at se Koldinghus, og sidste weekend lykkedes det endelig. Slottet brændte i 1808, vist nok fordi de indlogerede spanske hjælpetropper frøs i den kolde martsnat og fyrede lidt for dygtigt op i kaminerne. Læs den drabelige historie om Koldinghus' brand her. Den er skrevet af Vivi Jensen, som sidste lørdag holdt et glimrende foredrag om dronning Dorothea. Sidstnævnte ses her:

Dorothea (1511-1571) var gift med Christian III og boede meget af sin tid på Koldinghus. Hun var mor til Frederik II, som blev konge i 1559 efter faderens død. Mor og søn havde et noget anstrengt forhold, måske fordi han tilsyneladende var en inkarneret ungkarl, der helst ville føre krige mod Ditmarsken og Sverige og drikke med rigsrådet. Desuden var han forliebt i adelsdamen Anna Hardenberg, som var et upassende parti, og som han ikke måtte få. Dorothea forsøgte derimod at stifte fred og at få sønnen til at gøre sin pligt og gifte sig med en fyrstinde og sikre arvefølgen. Frederik giftede sig dog først i 1572, året efter moderens død, og Vivi Jensen mener, at han simpelthen ventede så længe, for at moderen ikke skulle få den sejr at se ham godt gift... Hans dronning blev iøvrigt Sophie, som ses her nedenfor i sin brudekjole.

Jeg har en stor svaghed for kong Arthur-historier. Det ved Lars S., som netop har været så betænksom at sende mig en komplet DVD-box med The adventures of Sir Lancelot. Jeg kendte ikke serien i forvejen, men det ser godt ud. Lancelot er naturligvis den bedste af alle ridderne om det runde bord, og tillige kækt og muntert spillet af William Russell, med det helt rigtige 50'er fald i håret. Hans unge hjælper er en rigtig, rask dreng og dronning Guinevere så tilpas kedelig, at man forstår, at det her nok bliver til den kyskeste flirt nogensinde. TV-serien er optaget i 1956-57, lige før verden gik af lave. Der er ikke rigtig nogen, der kommer til skade i de drabelige kampscener, men kostumerne er overraskende gode. Der er 30 afsnit i boxen, så der er til mange gode eftermiddage. Min favorit-Arthur-filmatisering må være Merlin med Sam Neill. Nok mest p.g.a. sidstnævnte, men Miranda Richardson er også formidabel som queen Mab. Derimod er Isabella Rossellini et lidt mærkeligt valg som Nimue, men Sam klarer at spille så forelsket og besnæret, at man køber hende med.

Det er efterhånden et par dage siden, jeg sidst har postet noget, men nu er der vist ingen undskyldninger længere. I mellemtiden har jeg bl.a. været med til at sætte denne udstilling op på Skanderborg Museum. Den består af 51 stentøjsfigurer af kvinder, der hver især bærer på en genstand. Figurerne er skabt af Kirsten Justesen og udstillingen hedder Fama-koncerten. Fama betyder rygte, og figurerne er inspirerede af rygterne eller historierne om den hellige Katharina af Alexandria, der blev martyr i 307. Ifølge legenderne var hun både smuk og klog, og den hedenske kejser Maxentius ville ha hende. Hun ville derimod kun ha Jesus, og kejseren pudsede 50 filosoffer på hende, for at få hende til at opgive kristentroen. Imidlertid fik Katharina istedet omvendt filosofferne, hvorfor kejseren lod dem henrette. Katharina er iøvrigt skytshelgen for filosoffer og studerende. Hun fik også omvendt kejserens hustru og 200 af hans soldater, og til sidst besluttede kejseren, at det kunne være nok, og dømte hende til henrettelse ved et marterhjul. På mirakuløs vis brød hjulet imidlertid i to stykker, da Katharina var spændt fast til det, og derfor blev hun i stedet halshugget med et sværd. Hun fremstilles derfor på billeder med de to attributter hjul og sværd. De 51 figurer i Fama-koncerten bærer derimod på ting fra den moderne kvindes hverdag, en pande, en nål, en telefonsvarer. Måske de ting, som kvinder idag bliver martret ved? Her er hvad Kirsten Justesen selv skriver om værket. Læs mere om Katharina her og se et billede her.