Smartlog v. II » Anes blog » haandarbejde
Opret egen blog | Næste blog »

Juledage

28. dec 2006 23:34, anebysted

Efter nogle gode juledage med familie og venner i det vestjyske kom vi hjem i går aftes belæsset med gaver, kage og slik. Nu holder vi en stille 4. juledag herhjemme, inden det igen går løs. Bo har desuden bragt en alvorlig forkølelse med hjem, så han har været meget stille og set sine nye DVDer med Huset på Christianshavn det meste af dagen.

Julen varer heldigvis længe, måske ikke lige til påske, men ifølge traditionen er der 12 juledage. Det kan man jo følge i forskellig grad. Min mor har altid holdt på, at julen varer til Hellig tre konger den 6. januar, mens min svigermor piller al julepynten (og hun har meget!) ned inden nytårsaften.

Her er lidt julestemning fra mit køkken:



Hjerterne har jeg syet i år, og de får nok lov at hænge til Hellig tre konger.

God jul

25. dec 2006 16:29, anebysted

Bloggen ønsker god jul med dette billede af min nye julenisse-sofapude.

Den er syet af et gammelt korsstingsophæng, jeg fandt hos Røde Kors genbrug og nye julestoffer.