Anes blog

Nu er det ikke fordi, det er meningen, at denne blog skal udvikle sig til at handle om, hvor meget jeg er i medierne - men i onsdags bragte Kristeligt Dagblad historien om Knud Lavards kappe under overskriften Kort nyt om historie. KDs journalist har åbenbart historien fra Dagbladet, men har givet den en ny vinkling. Det er jo det, journalister gør, men jeg er lidt ked af vinklen. Der er ikke noget grundlag for at gøre sig lystig over Nationalmuseet i denne forbindelse. Knud Lavard-relikvierne var ukendte i den forstand, at der (så vidt jeg ved) ikke er nogen, der har gjort opmærksom på dem før. Men de er skam pænt katalogiserede med inventarnummer osv. - ellers havde jeg aldrig fundet dem!

 Jeg har tilføjet en side Om denne blog og et nyt tag: Lavard.

Ja, det var så det. Min ansættelse på museet sluttede i går, og jeg har ryddet skrivebordet og reolerne i det lysegrønne kontor. Det er her, jeg i de sidste 18 måneder har bedrevet undersøgelser udi Ringsteds middelalder:

Samtidig i denne uge er historien om Knud Lavards kappe og bloggen her featured på forsiden af historie-online.dk. Det må vist være historiens og kulturarvens svar på Rolling Stone!

Jeg er på forsiden af Dagbladet Ringsted i dag - tophistorien er "Knud Lavards tøj er dukket op". Se her.

Tilføjet: Historie-online bringer historien her. Stort.

Det var min seneste tur på Nationalmuseet, jeg kom fra - og der fik jeg syn for noget, som faktisk er lidt af en sensation. Jeg var der for at se på middelalder-genstande fra Ringsted kommune, både dem, der er i udstillingen og dem, der er på magasiner. Især var jeg spændt på at se et par relikvier efter Knud Lavard, som jeg blev opmærksom på eksistensen af gennem studier i arkiverne sidste år. Og de var der godt nok: et par små bitte pakker med små stumper af tekstil. Ifølge påskrifterne drejer det sig om "den hellige hertug Knuds kappe og svededug".

Desværre er der ingen oplysninger om, hvor de stammer fra, men vi ved fra fortegnelser, at kirker i København, Roskilde og Viborg havde relikvier netop af Knud Lavards kappe eller svededug. Naturligvis havde man dem også i Ringsted, hvor han lå begravet. I 1475 blev der lagt sådanne relikvier i tårnknappen på klosterkirken i Ringsted, formentlig for at værge kirken mod ondt i form af lynnedslag.

Kappen, må vi forestille os, var den han havde på, da han blev myrdet af sin fætter Magnus i skoven ved Haraldsted i 1131. I følge Saxo drog hans venner bagefter rundt på tinge med den iturevne kappe for at opildne til hævn over mordet. Det førte til 26 års uro og borgerkrig.

Så selv om de fleste danskere efter reformationen ikke længere tillægger relikvier nogen betydning som bindeled til det hellige, så minder disse små stumper stof om nogle meget vigtige begivenheder i Danmarkshistorien. Og så vidt jeg ved, er der ikke nogen, der rigtig har været opmærksomme på, at de findes endnu.

I det sidste halve års tid har jeg på museet beskæftiget mig indgående med Sct. Bendts kirke i Ringsted og det kloster, som lå her. Sct. Bendts kirke blev opført som klosterkirke ved byens benediktinerkloster i perioden ca. 1162-1182. Den blev opført i tegl, hvilket var helt nyt i Nordeuropa på den tid.

Navnet Sct. Bendts er ret usædvanligt for danske kirker, og man skulle jo tro, at det kom af den hellige Benedictus, som havde skrevet den klosterregel, som benediktinermunkene levede efter. Men hvad de færreste ved er, at kirken ikke hed Sct. Bendts i den tid, hvor der var kloster her. I middelalderen hed den derimod Vor Frue og Sct. Knuds kirke, og hvornår Sct. Bendts slog igennem som kirkens navn, er et af de spørgsmål, som jeg håber at få belyst gennem kildestudier i de kommende måneder.

Sct. Knuds hed kirken efter sin vigtigste helgen, Knud Lavard, som lå begravet i kirken, og som efter sin helgenkåring blev flyttet til et forgyldt skrin på alteret ved den store Kirkefest i 1170. Den oprindelige grav er markeret i gulvet med denne plade:

Knud Lavards søn, Valdemar den Store, lod sig begrave for fødderne af sin hellige far, og med sig i graven fik han denne blyplade med indgraveret tekst på begge sider:

Teksten afslører bl.a. hvor prestigefuldt det var at bygge i teglsten på det tidspunkt, for den fortæller tre ting om kong Valdemar: at han kristnede de hedenske vendere, at han forstærkede Dannevirke med en mur af "bagte sten" samt at han byggede en borg på Sprogø. Resterne af borgen på Sprogø skal jeg i øvrigt over at se på i overmorgen, hvilket jeg glæder mig meget til.

En klar og blæsende dag i februar havde jeg en meget fornøjelig snak i Sct. Bendts kirke med journalist Jørn Bonde, som skriver historier fra vejkanten i OK Magasinet. Artiklen fortæller meget mere om kirkens plads i et stykke dramatisk Danmarkshistorie under Knud Lavard og Valdemarerne, og den kan hentes som PDF-fil her.

Alle billeder i denne post: OK/PRessekontakt

I dag er det Knud Lavards helgendag. Den 25. juni 1170 blev hans knogler taget op af deres grav i Sct. Bendts kirke i Ringsted og lagt i et helgenskrin på kirkens højalter ved en højtidelig handling, bivånet af Absalon, ærkebiskop Eskil, Knuds søn Valdemar d. Store og hans barnebarn, der også hed Knud (senere Knud d. 6.). Begivenheden er gået over i historien som Kirkefesten i Ringsted.

Hermed havde Danmark fået sin anden officielle helgen af navnet Knud. Den første var kong Knud d. Hellige, ham som blev slået ihjel i Odense St. Albani kirke.

Knud Lavard kom også voldeligt af dage. Han blev slået ihjel i skoven ved Haraldsted af sin fætter Magnus, der frygtede ham som rival til kongemagten. Herom mere i et senere indlæg. Indtil da kan man læse om den nedrige udåd hos Saxo (13. bog) og på www.knudlavard.dk.